Tilridning

For mig er det vigtigt at give din hest en behagelig start på dens ridekarriere, altså en tilridning som bygger et optimalt fundament for en succesfuld ridehest.
Hvert forløb er unikt og tilpasset lige nøjagtigt din hest og udarbejdet i samarbejde med dig, efter dine ønsker og mål, og med hestens formåen for øje.
Al træning tager udgangspunkt i hestens fysiske og mentale tilstand og bygger på tilliden imellem hest og rytter.

Som en del af et hvert tilridnings forløb indgår også undervisning af dig og din hest, så I sammen er klar til at fortsætte jeres ridekarierre efter endt ophold.
For mig er det vigtigt at hesten fra start af er helt tryg ved det vi byder den, så jeg arbejder meget med hestens krop, og dens forståelse af basis signalerne, og laver et set up der hele tiden gør at hesten er klar til at gå videre til næste trin.

Det viser sig gang på gang at det betaler sig, og i sidste ende er hurtigst, at skynde sig langsomt, for problemer i tilridningen kan give ekko langt op i hestens ride karriere.

Tilridning handler om mere end træning. Management er også en stor del af hestens oplevelse.
Ønskes det, er det også muligt at få hesten trænet i at gå i skov og på strand.